Nadver
Ordet nadver betyder med jævne ord, aftensmad. Det Ny Testamente fortæller, at Jesus spiste sammen med sine disciple den sidste aften, før han blev taget til fange og korsfæstet. Under måltidet sagde han til dem, at når han var gået bort, skulle de mødes og spise sammen på samme måde, og han ville så selv være til stede hos dem gennem brødet og vinen.
Siden de første kristne begyndte at holde gudstjeneste sammen, har man delt brødet og vinen; og nadveren er fortsat led i folkekirkens gudstjeneste med budskabet om, at den opstandne Kristus er til stede med Guds tilgivelse.
Nadveren slutter med en takkebøn og velsignelse, der går helt tilbage til Det Gamle Testamente. Ordet velsignelse kommer af de to latinske ord: vel (godt) og signum (tegn), og betyder et godt tegn.
Hvornår?
Nadver tilbydes i forbindelse med højmesse og nadvergudstjeneste med fælles skriftemål.
Skriftemål?
Alle har mulighed for privat at skrifte til præsten forud for nadver. Kontakt gerne præsten forud for gudstjeneste.
Hjemmealtergang
Præsten kommer meget gerne på besøg. Det gælder ikke mindst hos mennesker, der er syge, eller som på grund af alder eller svækkkelse ikke kan komme ud. Præsten besøger også gerne mennesker fra sognene, som er indlagt på sygehus eller hospice.
Hvis nogen har kendskab til personer, som er på sygehus, hospice eller ligger syge i hjemmet, og som gerne vil have besøg af præsten, opfordres de til at henvende sig til præsten. Præsten kan ikke vide alt, men han kan få det at vide.
Det samme gælder, hvis nogen fra sognene ønsker en lille andagt med altergang i hjemmet. Det er aldrig til ulejlighed, tværtimod er det en del præstens væsentligste arbejde.
Sognepræst Anders Ellebæk. Tlf.nr. 86 45 10 08 / ANEH@km.dk